Foreningens etiske regelsæt

Etiske regler for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer   (BS)

§ 1.   Generelt

BS etiske regler forpligter   den del af medlems- virksomhederne og disses medarbejdere, der er beskæftiget   inden for skadedyrsbekæmpelse. Overtrædelser af disse regler af medarbejderne i   medlemsvirksomhederne betragtes som overtrædelser begået af den pågældende   virksomhed.

§ 2.   Formål

At sikre, at der til enhver   tid står størst mulig respekt om medlemmerne af BS.

  1. At sikre, at   skadedyrsbekæmpelse altid udføres i henhold til gældende   lovgivning.
  2. At sikre, at foreningens   medlemmer udøver god og kollegial adfærd.

§ 3   Ansvarsregler

Som medlem af BS påhviler der   medlemmer et særligt ansvar:

1. Et   ansvar over for kunderne for at yde den bedst mulige løsning af den pålagte   opgave, i forhold til de midler der er afsat til opgaven. Derudover til enhver   tid at foreslå de mest optimale løsninger.

2. Et   ansvar overfor branchen ved konstant at medvirke til at højne og værne om det   professionelle niveau i branchen. Dette ved at være på højde med udviklingen –   teknologisk, uddannelsesmæssigt og operationelt.

3. Et   ansvar for, at medlemmerne optræder korrekt og sagligt overfor offentligheden,   som repræsenterende både den enkelte virksomhed, og branchen   generelt.

4. Et   ansvar over for de øvrige medlemmer i branchen, til ikke at miskreditere   branchen, foreningen som helhed, eller enkelte medlemmer af denne. Tillige, et   ansvar for gennem handlinger eller udtalelser overfor kunder, eller i   offentlighed ikke at miskreditere branchen eller medlemmer af   BS.

5. Et   ansvar for ikke at udtale sig offentligt på branchens vegne, undtagen efter   udtrykkeligt mandat fra BS.

6. Et   ansvar for til stadighed at være i besiddelse af den eller de autorisationer,   godkendelser og uddannelse, der via lovgivning eller generel branchepraksis,   kræves for at udøve den pågældende aktivitet.

7. Et   ansvar for at bekæmpelse udføres i overensstemmelse med de til enhver tid   gældende krav, retningslinier og bekendtgørelser, der er udstedt af de til   enhver tid relevante myndigheder.

§ 4.   Forretningsskik

  1. Medlemmer af BS er   forpligtiget til at iagttage god forretningsskik, såvel gennem efterlevelse af   nærværende regelsæt, udøvelse af en faglig korrekt løsning, og god kollegial   adfærd. Medlemmet skal udvise kollegiale hensyn og må ikke med fortsæt udsætte   en kollega for nedsættende omtale.

 

  1. Medlemmer af BS skal ved   løsning af de opgaver, han påtager sig, anvende sin fulde viden og erfaring til   sikring af en forsvarlig, effektiv bekæmpelse, og korrekt anvendelse af   bekæmpelsesmidler.

§ 5.   Markedsføring

  1. Medlemmer af BS skal i sin   markedsføring efterstræbe saglighed, ansvar, objektivitet og åbenhed. Medlemmer   kan anvende sit medlemskab af BS i markedsføringen, som garanti for at   virksomheden lever op til nærværende etiske regelsæt.

§ 6.   Myndighedsansvar

  1. Medlemmer af BS har et særligt ansvar for at overholde myndigheders krav og bekendtgørelser ved udførelse af bekæmpelses arbejde. Ansvaret indebærer i enhver henseende at samarbejde med påkrævede offentlige instanser, levnedsmiddelmyndigheder og andre der er berørt af den aktuelle bekæmpelse.

§ 7.   Ankenævn

  1. Foreningens ankenævn er den   altid siddende bestyrelse, der behandler klager over overtrædelse af de etiske   regler, eller enhver klage der måtte komme over et medlem af BS. Klager over   overtrædelser skal fremsendes skriftligt til en af BS bestyrelsens medlemmer,   der behandler klagen på førstkommende bestyrelsesmøde. Klageren og den   indklagede kan anmode om samråd med bestyrelsen, hvor også den anden part kan   deltage. Bestyrelsens afgørelse kan ankes til den årlige generalforsamling, hvis   afgørelse vil være endelig.

 

Undertegnede virksomhed   vedkender herved ovennævnte regelsæt.

 

 

 

d.

 

 

 

 

_____________________________________________

Underskrift/stempel

Sikker bekæmpelse af skadedyr - benyt vores medlemmer

Medlemslogin
Dette website anvender cookies. OK